Nytårsønsker fra staldbroen

 

Efter gode juledage og tid til eftertænksomhed i kostalden har jeg især to nytårsønsker for 2015: At mennesket kommer i højsæde på vore landbrugsbedrifter, og at der kommer en politisk vilje og synlig handlekraft, så vi som landbrugsfamilier kan mærke landbrugsproduktionen prioriteres.

Med mennesket i højsæde mener jeg, landmandens evner og handlekraft atter skal være det helt centrale på vore landbrugsbedrifter. De seneste år har risikable belåninger, ratingtal, maksimal fysisk arbejdspres og stavnsbåndet til bankerne været dominerende – ikke hvad landmanden rent faktisk kan og vil udrette. På de fleste arbejdspladser, offentlige som private, er medarbejderne det vigtigste aktiv, og de skal derfor have de bedste arbejdsvilkår. Det samme er gældende på vore landbrugsbedrifter, hvor landmanden og hans familie og evt. ansatte er nøglen til om landbruget er rentabelt, en succes eller nødlidende. Ja, der er lavkonjunkturer og højkonjunkturer i landbrugserhvervet, som der altid har været. Det vil der sikkert fremover komme hyppigere og mere voldsomt, og det skal vi lære at håndtere, så vi som erhverv bliver mindre sårbare. Men lige nu er det lettere sagt end gjort, for anbefaler banken der skal skæres i medarbejderstab, så landmandens arbejdsdag går fra 12 til 14 timer, så går det altså ud over livskvaliteten, familielivet og hermed kvalificerede beslutninger. Netop overskud til at tage kvalificerede beslutninger på vegne af landbruget og familien er altafgørende for om bedriften er rentabelt, en succes eller nødlidende.

Fødevarebehovet i verden bliver konstant større, derfor håber jeg finansverdenen, vore konsulenter og vi som landmænd formår at få mennesket i højsæde på vore bedrifter, så landbruget som arbejdsplads fortsat er en vigtig del af velfærds-Danmark.

Statsminister Helle Thorning lover lettelser til erhvervslivet, ja tak, det glæder vi os til, for hun og hendes kollegaer har et kæmpe ansvar for at det er attraktivt at producere fødevarer og landbrugsprodukter på alle størrelser af landbrug i DK. En rigtig god start her i 2015 vil være at droppe alle tiltag om inddragelse af landmænds ejendomsret, (§3 arealer) for det er da ved at tage helt overhånd.

Med ønsket om politisk vilje og synlig handlekraft fra de bestemmende politikere i det nye år ønskes hermed et godt nytår.

 

Lone Andersen formand Familielandbruget VEST-Jylland, Viceformand Landbrug & Fødevarer

December 2014: Familielandbrugene er for vigtige til at blive overset

            Lyne d.21-8-13

Klima mavepuster

Hvis ikke snart over-ambitiøse krav til bondemanden stopper, så vælter læsset. Ja så vil mange bønder blive skubbet ud over deres erhvervs økonomiske overlevelses kant, fødevareindustrien vil miste råvarer og indtjening og hermed arbejdspladser, og det går udover velfærds Danmark, som jo i forvejen er under pres.

 Mange landmænd er heldigvis ved at få pusten igen efter finanskrisens hærgen, men så kommer der lige en mavepuster i form af en teoretisk klimaplan, hvor der lægges op til at landbruget skal være den store bidragsyder. Endnu engang skal Danmark være duksen i EU-klassen, da EU’s mål er at reducere CO2 udledningen med 20 %, men i klimaplanen lægges op til en 40 % CO2 reduktion. 

Flere ministre siger at man ikke vil øge afgifterne overfor landbruget og følgeerhvervene, men foreslår blandt andet at alle gylletanke skal have låg på. Det vil især for mindre bedrifter være en rigtig stor investering, som på kort sigt ikke er rentabel, og banker vil ikke låne til ikke-rentable investeringer. Så selv om afgifter ikke øges, så kan store regninger til gyllelåg, udtagning af jord o.a. altså være fatal for landmandsfamilien. Danmarks fødevareproducenter producerer jo verdens mest klimaeffektive fødevarer, så realiseres klimaplanen med store regninger til landmanden, er det jo en direkte uambitiøs plan, der skader klimaet, da fødevareproduktionen flyttes til udlandet, og Danmark bliver fattigere.

Lige nu laves budgetter i alle landets kommuner og i rigtig mange kommuner er landbrugserhvervet afgørende for at der er råd til børnehaver, skoler og ældrepleje. Det værdsættes heldigvis af flere kommuner bl.a. i Ringkøbing-Skjern og Ikast Brande kommuner.

Så kære landspolitikere, få nu lavet samfundsøkonomiske konsekvensberegninger inden I beslutter hvilke virkemidler, der skal tages i brug, for vi er mange, der er stolte af at være landmænd, men det kan vi ikke betale regninger med.

Lone Andersen

Fmd. Familielandbruget VEST-Jylland

Østergårdevej 16, Lyne, 6880 Tarm

Læserbrev i JP d.1-7-2013

Skal kapitalfonde eje dansk landbrug?

 Natur- og landbrugskommissionen er for nyligt kommet med deres rapport , en rapport som indeholder rigtig mange gode anbefalinger , som det faktisk kun kan gå for langsomt med at få iværksat . Der er dog en anbefaling som skræmmer lidt - nemlig anbefalingen om at eksterne investorer og kapitalfonde skal kunne eje danske landbrug .

 Formålet med denne anbefaling skulle være at løsne op for den fastlåste finansierings situation , som landbruget er kommet i , og det har vi bestemt brug for. Problemet er bare at det ikke er den rigtige løsning på det problem . Kapitalfonde mv. vil nemlig ikke med denne løsning stille finansiering til rådighed ,  de vil opkøbe landbrugsjord -og kun jord- fordi de forventer at det bliver en god investering , og at de vil kunne tjene penge på det . De vil ikke putte penge i danske produktions landbrug med en animalsk produktion . Og det er netop her der er brug for det.

 Det kan  selvfølgelig for den finansielle sektor blive opfattet positivt, hvis vi ved hjælp af eksterne investorer igen kan få stigende jordpriser , og de derved kan få begrænset deres tab og nedskrivninger . For nuværende landmænd, som har brug for at få boostet deres egenkapital kan det vel også opfattes positivt . Men for fremtidens landmænd og landbrugets skyld har vi bestemt ikke brug for at få landbrugsjorden gjort til investerings objekt . Det bliver jo kun endnu sværere for en kommende eller nyetableret landmand ,hvis de skal konkurrere med storkapitalen om landbrugsjorden .

 Heller ikke for landmænd som ønsker at investere i animalsk produktion bliver det en fordel . Her er det nemlig den sikre værdi der trods alt ligger i jorden , som gør det muligt at låne til bl.a staldbyggeri . Og ejer landmanden ikke jorden bliver det fuldstændig umuligt at at låne her til . Og det er især den animalske produktion , som skaber arbejdspladser ude i det danske land.

 På det sidste har vi så oplevet en række ministre og andre politikere , som har været ude at sige , at det da lyder som en god ide at afskaffe de sidste hindringer i landbrugsloven for at eksterne investorer ,kan ikke bare investere i dansk landbrug , men reelt komme til at eje dansk landbrug . Og hvorfor siger de så det ? Ja man må vel gå ud fra at de rent faktisk tror det vil være en god ide. Men som det fremgår af ovenstående er det på ingen måde tilfældet . Det er dog nok også snarere for at vise bare en smule handlekraft i forhold til natur og landbrugskommissionens anbefalinger . Og i modsætning til alle de gode anbefalinger på natur og miljøområdet , som er lidt mere krævende at forholde sig til , så kan afskaffelsen af landbrugsloven jo forekomme, som en langt mere ufarlig og gratis omgang .

 Vi mener derfor ikke det vil være den rigtige løsning hverken for Danmark eller dansk landbrug .

 Men fjernes landbrugsloven er det ikke en gratis omgang , men ødelæggende for den danske landbrugsproduktion og eksport , som velfærds-Danmark har så rigelig brug for .

 Fmd Familielandbruget VEST-Jylland

Lone Andersen

 Fmd Familielandbruget Sydvest

  Johanne Marie Laursen

 Fmd Danmarks Landboungdom

 Henrik Bertelsen

Læserbrev i JP d.31-3-2013

Erstatning for ulveskader, men hvad med krondyr-skader?

Ærgerligt at ulve i Danmark ikke skal udryddes med samme hast og flid, som det sker med mårhunden. Selvom ulven dræber på en yderst smertelig og ond måde er den åbenbart ophøjet til at der skal laves en forvaltningsplan for den, da den er omfattet af EU’s habitatdirektiv. Et kompromis for at undgå ulvens færden overalt i vores dejlige land kunne være at indfange dem og placere dem i ulveparker. Men ifølge Ida Auken er ulven velkommen overalt i naturen, og derfor skal der laves en kompensationsordning for ulvens skadelige bedrifter. Men kære Ida Auken: når der nu alligevel skal ses på en erstatningsordning for ulveskader, så vil jeg gerne opfordre til at man samtidig udarbejder en erstatningsordning for markskader forvoldt af krondyr.

Krondyr forårsager mange dyre markskader hos landmænd i krondyrtætte områder, især i Vest- og Midtjylland og på Djursland. Desuden er der adskillige trafikuheld forårsaget af krondyrenes færden i kraft af den ukontrollerede stigende bestand. Ja vi skal have et rigt natur- og dyreliv i Danmark, men i forvaltningsplanerne for ulve og krondyr, bør mennesker og naturplejende husdyr(bl.a. får og kreaturer) være de højest prioriterede.

Lone Andersen

Fmd.Familielandbruget VEST-Jylland

Læserbrev i Landbrugsavisen d.25-1-2013

Er fremtidens landbrug lille eller stort?

Fredrik Djernæs åbnede i sidste uges landbrugsavis emnet om landbrugs størrelser og økonomi. Skal fremtidens landbrug være lille eller stort?- Det er der jo ikke et entydigt svar på, men det korte svar må være: fremtidens landbrug bør være rentabel, bæredygtig og giver en god hverdag. Jeg ser 3 afgørende faktorer for hvilke landbrug vi ser i fremtiden i Danmark. Noget af det der tæller allermest er om man har en indtægtsgivende bedrift og har økonomisk frihed til at prioritere rentable og fornuftige investeringer. Her ligger et stort ansvar hos vore banker og kreditforeninger, men sandelig også hos den enkelte landmand.

Den anden afgørende faktor er om lovgivningen sørger for at kunne håndtere forskellige størrelser af landbrug og ikke laver urimelige enhedsgebyrer og regler, der belaster de mindste brug mest (f.eks. er dyrevelfærdskontrollen steget fra godt 100kr til 873 kr.), men i stedet differentierer lovgivningen. Regeringens erhvervspolitik og rammelovgivning er også alt afgørende for vore andelsselskabers levedygtighed og hermed om vores, primærlandmandens, afsætningsled har musklerne til den globale konkurrence, som skal ses positiv på vores bundlinje.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtig at der er en god hverdag på fremtidens landbrug, med rum til et godt familieliv og tid til at engagere sig i lokalområdet. Det er helt afgørende at unge landmænd/ familier føler sig tiltrukket af erhvervet og kan se en fremtid på et landbrug, for vi står overfor en kæmpe generationsskifte-udfordring i landbruget, og her er det meget afgørende at både kreditgivere, andelsselskaberne og lovgivningen ser en styrke i forskellige størrelser af landbrug.

Til Thomas Madsen (indlæg i Landbrugsavisen d.18-1) ja der er en fremtid for din generation i landbruget det arbejder vi hårdt for i L&F og kan du ikke finde et landbrug, der passer dig i størrelse og pris på Falster, så kig mod Jylland, -du skal være velkommen.

Læsebrev 02.08.2012

Er politisk stædighed vigtigere end faglighed og økonomisk ansvarlighed?

Argumenter imod randszoneloven har fyldt alverdens sommermedier, og med god grund. Frustrationen hos mine landmandskollegaer er voksende, da der hele tiden kommer langt flere spørgsmål end svar: Er EU- direktivet oversat og tolket forkert? Skal kommunerne varetage de mange spørgsmål om randzoneloven, som Natur og Erhvervsstyrelsen ikke kan svare på? Ja det skal de og det koster penge, og ingen penge har kommunerne nok af. Staten må jo betale kommunerne for opgaven, for ellers går det udover offentlig service, såsom skoler og ældrepleje.

Er Fødevareministerens stædighed vigtigere end faglighed og økonomiske konsekvensberegninger? Ja det lader det til, for randzoneloven koster uanede millioner af kroner for staten, som skal betales af os alle. Det koster kassen for frustrerede konsulenttimer, en regning, som sendes videre til landmanden, og sidst men ikke mindst, så koster det tid, indtjening og ærgrelser hos langt de fleste landmænd. Utrolig dårlig politisk håndværk at vedtage noget der koster masser af penge, ærgrelser og frustrationer og stort set ingen effekt har.

Jeg ved at Fødevareministeren ikke har manglet kvalificeret fagligt indput inden lovens vedtagelse. Landbrug & Fødevarer og min egen organisation Familielandbruget VEST-Jylland har gjort alt for at klæde ministeren, hendes kollegaer og hendes embedsmænd fagligt på. Senest har vi sendt et brev til ministeren. Se brev her: www.hflc.dk/NR/rdonlyres/4C273309-0898-4E8E-8B8A-C92E04629E41/0/Brev_til_foedevareudvalg_ogminister_vedr_randzoner.pdf

Randzonelovens virkning på miljøet er svært fagligt stof, som kan være meget indviklet at gennemskue for almindelige mennesker, som politikere jo er, og netop derfor er det ingen skam at blive klogere og udsætte lovens ikrafttræden.

Kære Mette Gjerskov drop stædigheden, og lad faglighed og økonomisk ansvarlighed være altafgørende.

Lone Andersen

Fmd. Familielandbruget VEST-Jylland

Østergårdevej 16, Lyne

6880 Tarm

D.31. oktober 2011

Lad os droppe dobbeltarbejdet og have tillid til hinanden

Af Lone Andersen, fmd. for Familielandbruget VEST-Jylland

Østergårdevej 16, Lyne, 6880 Tarm

Fødevareminister Mette Gjerskov beder om forslag til forenklinger og mindre bureaukrati, og hun skal slet ikke mangle forslag.

Familielandbruget VEST-Jylland har således sendt flere forenklingsforslag til ministeren. For når en landmand har haft fem forskellige kontrolbesøg på et år, og han ellers passer dyr og mark på bedste vis, så kommer hans tålmodighed på prøve. Selvom han elsker landbrugserhvervet, så er det netop mængden af regler, papirarbejde og kontroller, der kan være årsag til, at han vælger at forlade erhvervet.

Særligt på de mindre landbrug er det en arbejdsmæssig stor belastning at udfylde stakkevis af papirer og bruge tid på det ene kontrolbesøg efter det andet. Flere kontrolbesøg overlapper hinanden og burde kunne klares ad en gang. Tid er penge – også for landmanden, og derfor skal hans tid bruges effektivt. Nogle registreringer gøres dobbelt og det er jo fuldstændigt spild af tid, at landmanden registrerer akkurat de samme ting flere gange..

Familielandbruget VEST-Jylland har følgende forslag til forenkling:

  1. Indlægssedler fra foderstoffer skal gemmes fem år, selvom man til enhver tid kan se på afregningen, hvad man har købt og altid kan rekvirere indlægssedlen fra foderstof-leverandøren.
  2. Slet reglen og hav tillid til det allerede registrerede.
  3. Der skal laves egenkontrol, selvom der laves E-kontrol i svinebesætninger. Herved laver landmanden dobbeltregistrering ved flere af skemaerne.
  4. Tænk kontrollerne sammen, så der aldrig skal registreres dobbelt - det er spild af tid.
  5. I miljøgodkendelser pålægges der konstant flere krav og restriktioner til det pågældende landbrug. Eksempler herpå er årlig vask af ventilationer i svinestalde og BAT krav, der ikke virker. Lag på lag af restriktioner gør det særdeles vanskeligt at opfylde kravene, selvom landmanden bruger megen tid og penge på det. De mange krav giver arbejde til kontrollører og tager penge fra landmanden - til måske ingen nytte.
  6. I miljøgodkendelserne er der et ganske betydeligt forenklings-potentiale, som der bør tages hånd om hurtigst muligt.
  7. Kontrolbesøg omhandler tit de samme forhold, der så bliver kontrolleret flere gange - bare under forskellige navne. Det er eksempelvis dobbeltarbejde, når en landmand med udendørsgrise skal svare på de samme spørgsmål, når Dyrenes Beskyttelse kommer på besøg, som han har gjort ved FødevareErhvervs krydsoverensstemmelseskontrol.
  8. Tænk flere kontrolbesøg sammen, så vi alle kan spare tid og penge.
  9. Danmarks Statistik sender skemaer ud til landmænd og spørger om det samme, som kan ses i allerede registrerede registre.
  10. Lad Danmarks Statistik trække oplysningerne, hvor de allerede er registreret og belast ikke landmanden med atter en dobbelt registrering.

Der må kunne ryddes mere op i kontroller og papirarbejde, uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Vi bør have mere tillid, mindre kontrol og færre udgifter til kontrollører, der kontrollerer hinanden, ellers bliver det svært at tiltrække nye til et ellers attraktivt erhverv.

D.7. oktober 2011

Selvejet stadig vigtig for Familielandbruget

Henning B. Carlsen skrev i sidste uges Landbrugsavis at Familielandbruget arbejder for selvejet, fordi vi er blevet indoktrineret af stor-bønder i L&F. Intet kan være mere forkert. Familielandbruget har altid gået ind for selvejet, og det gør vi stadig. Dermed ikke sagt at selvejet er det eneste rigtige, for med de helt store landbrugsbedrifter skal og vil der være andre ejerformer f.eks. interessantselskaber, anpartsselskaber eller andre driftsfællesskaber.

Danske Landbrug anno 2011 er meget forskellige i størrelse og ejerformer, og det vil fremtidens landbrug også være. De seneste år er det de små og mellemstore bedrifter, der har tjent penge, og det viser prognoserne også de vil de næste par år. Om selvejende familielandbrug har en gylden fremtid, det afhænger af mindst 3 ting. 1) At vi stadig tjener penge og laver investeringer, der giver overskud, som kreditgivere vil finansiere. 2) At vi i Familielandbruget og L&F fortsat arbejder for at rammevilkår også tilpasses de små og mellemstore bedrifter. 3) Ja selvejende Familielandbrug kan have en gylden fremtid hvis 1. gangs købere vil og tør investere i et overskueligt landbrug.

Priserne på jord og landbrug er i bund nu og priserne på de fleste landbrugsprodukter er ok, så måske bliver det ikke mere optimal at investere i sit ejet landbrug end netop nu.

Lyne d.20-4-2011

Læsebrev optaget i JP,JV De bergske Blade og I Landbrugsavisen

Bureaukrati kvæler vækst og velfærd                                                    

Hele vores samfund bliver mere og mere inficeret med bureaukrati, samtidig med at politikere står i kø for, på en indlært overbevisende måde, at forsikre os om at nu skal det mindskes. Men det administrative bøvl stiger og stiger. Hvorfor øges papir og registreringsbyrden konstant på landbrugsejendomme (f.eks. miljøgodkendelser) og andre private virksomheder og ikke mindst i det offentlige? Det administrative bøvl er steget til uendelige mængder papir og dyre arbejdstimer. Det er arbejdsmæssigt kvælende, og for nogle er det dødsstødet til økonomisk ruin. I det offentlige fjerner det stigende bureaukrati penge fra kerneydelser og svækker velfærden.

I enhver ansvarlig virksomhed arbejder man konstant med at effektivisere alle arbejdsgange både det administrative, logistikken osv. I en ansvarlig privat virksomhed beregner man økonomiske konsekvenser på alle nye tiltag. Håber det samme er tilfældet på ”Tinge” omkring nye love og regler. Alt andet vil være dumt. Hvorfor er vi så ved at kvæles i bureaukrati? Er folketingets medlemmer så langt væk fra virkeligheden at de ikke ænser at vi i Danmark taber konkurrenceevne og svækker velfærden bl.a. p.g.a. den stigende bureaukrati?

Er der overhovedet et eneste politisk parti der arbejder for en REEL afbureaukratisering og har vilje til at sætte handling bag ordene?

Lone Andersen

Fmd. Familielandbruget VEST-Jylland

Østerårdevej 16, Lyne

6880 Tarm

Familielandbruget VEST-Jylland

Forår